Billund Gymnastik

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen
Home SpringCenter
Spring Center

Springcentret

Email Udskriv PDF

Massiv indsats for springcentret

Maj 2010

Styregruppen bag indsamlingen af midler til det kommende springcenter i Billund barsler med flere planer i bestræbelserne på at samle penge ind.

- Næste projekt i støbeskeen er at være med på Torvedagen i Billund her den 19. juni. Her stiller vi op med forskellige ting
-  ikke mindst en masse information om, hvad det i det hele taget er for noget vi har gang i med det her Springcenter, forklarer formanden for Billund Idrætsforening, Søren Vigsø.

Ligeledes har gruppen planer om en husstandsindsamling i august, en høstfest i september ligesom Kulturnatten i oktober også vil være en del af indsamlingsaktiviteterne.

- Men vi seks i gruppen kan jo ikke stå for alt det her selv, så vi har brug for frivillige kræfter, siger Søren Vigsø, der opfordrer alle, der mener de kan give enten en lille eller en stor hånd med til at gå ind på gymnastikforeningens hjemmeside og melde sig til under "Springcenter Crew" HER.
Kan man ikke støtte aktivt er det naturligvis også stadig muligt at give en økonomisk håndsrækning via Springcentrets Venner som man også finder via hjemmesiden www.billund-gymnastik.dk

Indsamling til det nye Springcenter

For Billund Idrætsforening bliver 2010 året, hvor vi skal indsamle mange penge til det nye Springcenter, som alle aktive såvel som nye idrætsudøvere kan få stor fornøjelse af.
Vi vil på forhånd gerne takke dig for din tilmelding til Springcenterets Venner - pengene går ubeskåret til projektet.

Ønsker du at støtte ”Billund SpringCenter og blive en af springcenterets venner,” kan du gøre det her med et kontant beløb.

Hvis du ønsker at støtte med 100 kr. ”klik her!”
Hvis du ønsker at støtte med 250 kr. ”klik her!”
Hvis du ønsker at støtte med 500 kr. ”klik her!”

Ønsker du at indbetale et andet beløb end anført, benyt da venligst følgende:
Reg. No: 9712 Konto nummer: 074 1790 335
Husk at anføre dit navn ved indbetalingen.

Tak for din støtte til Billund SpringCenter!

Venlig Hilsen
Billund Gymnastik & Billund Idrætsforening  Feb 2010


Kære springgymnaster og deres forældre.

Ja, så har vi fået en ny aftale med Ølgod efterskole om benyttelse af deres idrætshal og springgrav. Vi beklager aflysningen af sidste arrangement endnu engang, men håber at rigtig mange har lyst til komme med denne gang. Vi er som bekendt blevet lovet, at der står en springgrav færdig i Billund Idrætscenter til august 2011. Hvis du eller dine forældre ikke ved hvad en springgrav er og hvordan kan den bruges, så tag med på denne springgravstur. Her vil vi gerne vise vore gymnaster og deres forældre, hvordan den bruges i træningen.

Tidspunkt: torsdag den 25. februar 2010 kl. 17.30-21.00

Der vil være to instruktører fra efterskolen til at hjælpe med træningen og svare på spørgsmål fra såvel gymnaster, som forældre.
For at vi får et overblik over hvor mange der kommer, skal I tilmelde jer her Tilmelding til springgravstur . 
Der er åben for tilmelding fra torsdag den 11. februar og til og med den 24. februar 2010.

Det er gratis at deltage i træningen, blot skal I selv koordinere kørslen til og fra Ølgod.
De yngste vil komme til at springe først, hvorefter de kan køre hjem, så sengetiden kan passes.
Vi håber på stor opbakning – også fra forældre, som skal hjælpe med transporten.
En flok trænere, står klar til at give børnene en rigtig god oplevelse – så husk at få jer tilmeldt!!!

NB HUSK også, at der søndag den 28. februar kl. 10-12, er arrangeret den helt store Halløj i Hallen til fordel for springgraven. Der er mange spændende aktiviteter, så tag hele familien med og få et par hyggelige og aktive timer sammen.

Mange springhilsner
Asta Marie Sigtenbjerggaard
Gymnastikafdelingen
September 2009

Hvorfor skal vi have en springgrav i Billund!

Som springgymnast og instruktør på showholdet vil jeg gerne ytre min mening angående anskaffelsen af en springgrav.

Jeg er helt klart for, som alle de andre instruktører i Billund Gymnastik, at vi får anskaffet en springgrav, først og fremmest vil det tiltrække instruktører og skabe lysten blandt vores egne gymnaster, til at blive bedre til gymanstik, og give dem ambitioner til at blive instruktører.

Det er meget meget rarere, at undervise der, hvor faciliteterne er i top, og som det er lige nu, så er Billund Idrætscenter et sted for boldspil, og desværre ikke i samme grad baseret på gymnastik.

Det er synd fordi, at der i vores omegn, er masser af kompetente gymnaster, og jeg synes helt klart, at det er en skam at miste mange, på grund af den nuværende ringe mulighed for at investerer i bedre faciliteter.

Hvis det er et ønske, at der arbejdes seriøst med gymnastikken i Billund, er man nødsaget til at investerer i bedre redskaber. Endviderer tiltrækkes instruktører af udviklende redskaber, og gode instruktører tiltrækker flere gymnaster, som alt i alt, bringer Billund Gymnastik til en højere niveau, eller i modsat fald kunne bevirke, at vi om 4-5 år vil have stor mangel på instruktører, og dermed også gymnaster.

Under en opvisning i Ølgod, fik de ca. 20 showholdsspringere lov til at prøve deres Springgrav, med 2 stortrampoliner med grav, og i den time udviklede mere end 10 af dem, nye spring som de aldrig før havde mod til at prøve, de strålede alle af inderlig glæde og morede sig herligt.
Under denne meget positive oplevelse, genfandt de "glæden ved leg", da de nu ikke længere var tilbageholdende, af frygt for at slå sig.

Jeg må opfordrer på det kraftigste, at vi tilstræber os, at få anskaffet denne springgrav til Billund, det ville betyde en ny og udfordrerne fremtid for vores gymanster i Billund.

Venlige hilsner
Martin Yan Hansen
Træner på showholdet

Senest opdateret: Onsdag, 24. august 2011 17:59
 

Check på 100.000 kroner til brug i indsamlingen til Springcentreret

Email Udskriv PDF

 

På årsmødet i BI Gymnastik den 8. marts 2011 kunne en glad kasserer Marianne Jakobsen (th) overrrække formanden for BI Gymnastik,Anni Falkenberg (tv), en check på 100.000 kroner til brug i indsamlingen til Springcentreret. Ved samme årsmøde kunne formanden fortælle at springcenteret er tæt på at blive en realitet idet indsamlingen snart har nået sit mål.

- Hvis alt går som forventet her i slutfasen af indsamlingen, så kan vi stikke spaden i jorden her i foråret, og medmindre Danmark rammes af orkaner, snestorme og andet uvejr, så skulle vores nye springcenter gerne stå færdig og klar til brug, når den nye gymnastiksæson går i gang til september, sagde Anni Falkenberg i sin formandsberetning.
På årsmødet var 4 siddende bestyrelsesmedlemmer på valg og alle fire ønskede genvalg. Ind som ny suppleant i bestyrelsen kom Mie Engelbrecht Lund.

Senest opdateret: Onsdag, 24. august 2011 17:57